11800249_10206774192300827_5864112287134334741_n

STROKES 2015: Race-recap

Den fjerde udgave af Danmarks mest prestigefulde og hårdeste SUP race blev padlet lørdag d. 1. august.

Dagene forud for racet var vejrudsigten blevet flittigt studeret og dagen forud for racet trak race-arrangør Folke Nørgaard en vild kanin op af hatten og annoncerede at racet skulle gå fra Grenå til den lille ø Anholdt. Jeg må personligt indrømme at jeg lige måtte have kortet frem for, at se helt præcis hvor Anholt ligger.

Med deltagere fra Danmark, Schweiz, Portugal, Tyskland og Sverige var der lagt op til et spændende race. Det blev tidligt lørdag morgen og vi vågnede til en flot morgen, men med et termometer der kun viste 5 grader. Vel mødt på Grenå havn blev boards og kanoer (OC1) lastet og der blev gjort klar til en Open-water start. Undervejs til start var stemningen ombord anspændt , nervøs men også forventningsfuld. Da båden gjorde holdt , var det ærlig talt ikke voldsomt tillokkende at hoppe i det kolde vand. Da alle var nogenlunde samlet blæste vores Race-marshall og SUP-mastermind, Folke, i hornet og starten gik.

Jakob Wisnewski skabte lidt forvirring ved at vælte i sin OC1 sekunder efter at starten gik, men efter få minutter fadt alle ind i deres rytme. I begyndelsen var der en let vind i ryggen og gode bumps, som gav gode downwind forhold de første par timer. Forrest var det Casper Steinfath på hans nye Naish 2016 12’6 model. Han blev fulgt af den Portugisiske Joker ”Sapo” og Mads Ring der havde valgt en lidt mere sydlig linje.

Kampen om 4-5 pladsen lå mellem den svenske VM-deltager Paddy og undertegnede. Efter de første par timer, hvor gennemsnitsfarten var høj, forsvandt den smule vind der var og det blev sværere og sværere at fange bølgerne. Så nu var det en ”grind” til mållinjen. Det sluttede med en suveræn sejr til Casper Steinfath efterfulgt af Mads Ring og ”Sapo”. Det skal dog nævnes at den første til at krydse mållinjen var Tina Nielsen på sin OC1 – respekt herfra. Herefter kom deltagerne ind som perler på en snor, alle super glade for at komme i mål på skønne Anholt. Specielt skal det nævnes at den kun 14 årige Christian “Polar Bear” Andersen kom ind på en imponerende 7. plads.

Da alle mand var i land , var der en kort uhøjtidelig præmieceremoni hvorefter Mothership blev lastet til turen hjemad. På turen hjemad var stemningen lidt mere løssluppen og trætte men glade racere, fik snakket røverhistorier og hygget.

Stor tak til Folke for et brag af et event!

  • Her er et par highlights i punktform:
  • Genialt og modigt træk at ændre ruten til Anholt
  • Casper Steinfath er suveræn også på 12’6
  • Fedt med så internationalt et felt
  • Polar Bear imponerer igen igen!

Billeder vil blive uploadet senere.

RESULTATER:

SUP –

  1. Casper Steinfath 4.12
  2. Mads Ring 4.23
  3. Sapo 4.33
  4. Patrik Boyum 4.56
  5. Niels Lønborg 4.59
  6. Peter Havn
  7. Christian Andersen 5.12
  8. Lars Waterlau 5.17
  9. Stephane 5.28
  10. Mads Lolle 5.31
  11. Rasmus Schultz 5.32
  12. Jens Bjerre
  13. Kenneth Mortensen 5.39
  14. Svenninger Waterman 6.21

OC1 –

  • Tina Tingaard 4.10
  • Jakob Wisnewski 5.11